1.   Vederlag, som et medlem modtager for udøvelsen af et mandat i et andet parlament samtidig med et mandat i Europa-Parlamentet, modregnes i det i statuttens artikel 10 omhandlede vederlag.

2.   I denne artikel forstås ved et »andet parlament« ethvert parlament i en medlemsstat med lovgivningskompetence, som artikel 7, stk. 2, i akten om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet (3) ikke finder anvendelse på.

3.   Beregningen foretages på grundlag af hvert af de to vederlags størrelse før fradrag af skat.

4.   Medlemmerne har pligt til i deres erklæring om økonomiske interesser at gøre opmærksom på ethvert mandat som omhandlet i stk. 1 og ethvert vederlag, der oppebæres herfor.

1.   I henhold til statuttens artikel 18 og i medfør af analogien af den fælles ordning vedrørende sygeforsikring for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (4) (»den fælles sygeforsikringsordning«) og gennemførelsesbestemmelserne hertil (5) har følgende personer krav på godtgørelse af to tredjedele af omkostningerne i forbindelse med sygdom, svangerskab og fødsel:

De i dette stykkes litra a) og b) omhandlede personer kan frit vælge læge og behandlingsinstitution, jf. artikel 19, stk. 1, i den fælles sygeforsikringsordning.

2.   Når artikel 24, stk. 2, i den fælles sygeforsikringsordning finder anvendelse, forstås der med hensyn til ved den månedlige grundindtægt i henhold til Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (6) (»vedtægten«) det vederlag, der er fastsat i henhold til statuttens artikel 10.

3.   Udgifterne til de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede godtgørelser afholdes over Parlamentets budget. Artikel 72, stk. 3 og 4, i vedtægten og artikel 20, stk. 6, i den fælles sygeforsikringsordning finder anvendelse.

4.   Forskud som omhandlet i artikel 30 i den fælles sygeforsikringsordning kan kun ydes i form af en erklæring om afholdelse af udgifter til sygehusophold. Den del af udgifterne, der efter anvendelse af godtgørelsessatsen skal betales af de berettigede personer som omhandlet i nærværende artikels stk. 1, tilbagebetales til Parlamentet på de i artikel 30, stk. 2 og 3, i den fælles sygeforsikringsordning fastlagte betingelser.

5.   Medlemmer og tidligere medlemmer, der modtager den i statuttens artikel 13 omhandlede overgangsgodtgørelse eller en pension i medfør af statuttens artikel 14 og 15, kan give afkald på retten til godtgørelse af udgifter til lægebehandling som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 med virkning fra den første dag i den måned, der følger efter datoen for indgivelsen af anmodningen. Et sådant afkald har tilbagevirkende kraft fra begyndelsesdatoen for det pågældende medlems første mandat, hvis den relevante anmodning indgives senest tre måneder efter denne begyndelsesdato, forudsat at det pågældende medlem ikke har anmodet om godtgørelse af udgifter til lægebehandling i denne periode.

Hvis en modtager giver afkald på sin ret til godtgørelse af udgifter til lægebehandling, har vedkommende ret til godtgørelse af to tredjedele af sygeforsikringsbidraget, dog højst 400 EUR om måneden.

6.   Ethvert medlem eller tidligere medlem, der i medfør af stk. 5 giver afkald på retten til godtgørelse af udgifter til lægebehandling, er først berettiget til at få adgang igen til ordningen med ret til godtgørelse af udgifter til lægebehandling, jf. stk. 1, når der er gået tolv måneder fra den dato, hvor afkaldet fik virkning. Andre efterfølgende ændringer kan ligeledes først foretages efter et tidsrum af mindst tolv måneder, uanset om det drejer sig om atter at få adgang til ordningen med ret til godtgørelse af lægeudgifter, jf. stk. 1, eller om at give afkald på denne ret.

Uden at dette berører første afsnit, vil efterfølgende anmodninger om ændringer få virkning fra den første dag i den måned, der følger efter datoen for indgivelsen.

7.   Denne artikel finder også anvendelse på tidligere medlemmer, der modtager den i statuttens artikel 13 omhandlede overgangsgodtgørelse, for perioden fra den første dag efter mandatets ophør til den dag, hvor de får ret til overgangsgodtgørelsen.

8.   Denne artikel finder også anvendelse på tidligere medlemmer, der modtager den i artikel 52 omhandlede alderspension, for perioden fra den første dag efter mandatets ophør til den dag, hvor de får ret til pensionen, forudsat at de opfyldte betingelserne i artikel 52, stk. 1, inden mandatets ophør.

1.   Medlemmerne har ret til at blive omfattet af følgende forsikringer på de i forsikringskontrakterne fastlagte vilkår:

2.   To tredjedele af forsikringspræmierne afholdes over Parlamentets budget, og en tredjedel betales af medlemmerne. Det enkelte medlems bidrag indeholdes direkte i det i statuttens artikel 10 nævnte vederlag.

3.   Denne artikel gælder for medlemmerne fra begyndelsen af deres mandat, medmindre de over for generalsekretæren udtrykkeligt og skriftligt giver afkald på deres ret til forsikringsdækningen. Deres ret til forsikringsdækningen ophører i givet fald den sidste dag i den måned, hvor afkaldet blev givet.

1.   Betingelserne i ulykkesforsikringspolicen omfatter en dækning for ulykker, der kan ramme medlemmerne i hele verden, i mandatperioden.

2.   Betingelserne i ulykkesforsikringspolicen omfatter:

3.   Den fælles ordning finder tilsvarende anvendelse på medlemmerne, med undtagelse af de pågældende bestemmelser om erhvervssygdomme og livrente og alle bestemmelser, hvis anvendelse er uløseligt forbundet med tjenestemandsvedtægten.

Klageproceduren i artikel 76 i disse gennemførelsesbestemmelser finder anvendelse.

Ansættelsesmyndighedens beføjelser som fastlagt i den fælles ordning udøves i forhold til medlemmerne af Parlamentets formand.

Anerkendelse af en vedvarende, total eller delvis invaliditet i medfør af nærværende artikel og den fælles ordning foregriber på ingen måde anvendelsen af statuttens artikel 15. Ligeledes foregriber anvendelsen af artikel 15 ikke anerkendelsen af vedvarende, total eller delvis invaliditet i medfør af nærværende artikel og den fælles ordning.

4.   Desuden dækkes i henhold til betingelserne i den fælles ordning: udgifter til lægebehandling, medicin, hospitalsophold, operative indgreb, proteser, røntgenoptagelser, massage, ortopædisk og klinisk behandling og sygetransport samt alle lignende udgifter, der er forårsaget af ulykken. Sådanne udgifter godtgøres dog kun i det omfang, de overskrider de ydelser, den pågældende modtager i henhold til bestemmelserne om godtgørelse af omkostninger i forbindelse med sygdom i statuttens artikel 18.

1.   Betingelserne i policen for forsikring mod tyveri og tab af personlige effekter og ejendele omfatter:

2.   Tyveri og tab, der finder sted uden for Parlamentets bygninger, er kun dækket, såfremt det pågældende medlem på tidspunktet for tyveriet og tabet var på en rejse finansieret af Parlamentet eller en politisk gruppe. Tyveri, der finder sted i Parlamentets bygninger, er kun dækket på betingelse af, at den stjålne genstand blev opbevaret på et sikkert sted.

3.   I tilfælde af tyveri eller tab af penge, der finder sted uden for Parlamentets bygninger og anmeldes til politiet, ydes der dækning på op til et loft på 250 EUR, forudsat at andre personlige effekter eller ejendele foruden de stjålne eller mistede penge ligeledes er blevet tabt eller stjålet. Tyveri eller tab af penge, der finder sted i Parlamentets bygninger, er ikke dækket.

4.   Såfremt et medlems bagage bliver forsinket eller bortkommer i mere end 12 timer i forbindelse med en rejse finansieret af Parlamentet eller en politisk gruppe, hvor medlemmet begiver sig til et andet sted end den pågældendes bopælssted, dækkes omkostninger til køb eller leje af de personlige effekter eller genstande, som medlemmet må afholde, med op til 500 EUR.

5.   Tyveri eller tab af personlige effekter eller ejendele, der finder sted uden for Parlamentets bygninger, anmeldes af medlemmet til politiet. Hvis tyveriet eller tabet finder sted i Parlamentets bygninger, anmeldes det til den tjenestegren i Parlamentet, der er ansvarlig for sikkerhed.

6.   Ethvert tyveri eller tab anmeldes inden otte dage til generalsekretæren. Der vedlægges en regning for den tabte eller stjålne genstand eller i mangel heraf for en erstatningsgenstand, hvis værdien overstiger 700 EUR.

7.   Forsikringen dækker ikke tyveri og tab, der er omfattet af en privat forsikring tegnet af medlemmet.

1.   Medlemmerne har ret til at ansætte personlige medarbejdere, som de frit kan vælge. Parlamentet afholder de udgifter, som er pådraget, og som udelukkende hidrører fra ansættelsen af en eller flere assistenter eller fra levering af tjenesteydelser i henhold til disse gennemførelsesbestemmelser og på de af Præsidiet fastsatte vilkår.

2.   Parlamentet godtgør kun udgifter til assistance, som er nødvendig for og direkte forbundet med medlemmernes udøvelse af deres mandat. Udgifterne må under ingen omstændigheder dække udgifter vedrørende medlemmets private anliggender.

3.   Parlamentet godtgør udgifterne under medlemmernes mandatperiode. Udgifter kan kun godtgøres, hvis de er afholdt senest:

4.   Den maksimale månedlige godtgørelse af udgifter til alle de i artikel 30 omhandlede personlige medarbejdere udgør 28 696 EUR med virkning fra den 1. juli 2023.

5.   Hvis medlemmets mandat ikke begynder den første dag i en måned eller ikke ophører den sidste dag i en måned, godtgøres medlemmets udgifter til assistance for den pågældende måned med et forholdsmæssigt beløb.

6.   Såfremt der ved regnskabsårets udløb henstår en uudnyttet saldo af de i stk. 4 omhandlede månedlige beløb, fremføres denne til det følgende regnskabsår, dog højst et beløb svarende til det i nævnte stykke omhandlede månedlige beløb.

1.   Medlemmerne kan benytte:

2.   To eller flere medlemmer kan danne en gruppe, som i fællesskab ansætter eller benytter tjenesteydelserne fra en eller flere assistenter, jf. stk. 1, eller en eller flere praktikanter, forudsat at de gør det skriftligt og ved hjælp af den standardaftale, der er godkendt af den kompetente anvisningsberettigede. I sådanne tilfælde udpeges der blandt de pågældende medlemmer et eller flere medlemmer med beføjelse til at underskrive kontrakten eller indgive en anmodning om ansættelse på gruppens vegne. Gruppens navn må ikke indeholde henvisninger til et politisk parti, en politisk fond eller en politisk bevægelse.

Medlemmerne indgiver en skriftlig erklæring til Parlamentets kompetente tjenestegren om fastlæggelsen af de respektive andele, som skal fratrækkes det beløb, der er fastsat i artikel 29, stk. 4. Et medlems maksimale andel i en gruppe må ikke overstige 80 %.

Ved beregningen af antallet af kontrakter pr. medlem tildeles hver assistent eller praktikant, der ansættes til en gruppe af medlemmer, et af de deltagende medlemmer udpeget af det ansvarlige medlem.

3.   Artikel 32-40 finder ikke anvendelse på akkrediterede parlamentariske assistenter.

4.   Udgifter i forbindelse med praktikaftaler, der er indgået på de vilkår, der er fastsat af Præsidiet, kan ligeledes godtgøres.

5.   Medlemmerne kan også benytte fysiske personer etableret eller juridiske personer stiftet i en medlemsstat, som leverer specialiserede og klart definerede ydelser, og med hvem de har indgået en tjenesteydelseskontrakt i overensstemmelse med gældende national ret og de betingelser, der er fastsat i dette kapitel. De pågældende tjenesteydere skal have tilstrækkelige kvalifikationer eller erfaring inden for levering af de relevante ydelser.

Juridiske personer, der leverer tjenesteydelser til en værdi af over 60 000 EUR inkl. moms, skal være stiftet i en medlemsstat og have været aktive på det relevante område i mindst et år på begyndelsesdatoen for den kontrakt, der er indgået med medlemmet.

Hvis udgifterne til ydelser overstiger en tærskelværdi på 60 000 EUR inkl. moms, udvælges tjenesteyderen gennem en udbudsprocedure, bortset fra i tilfælde af ydelser leveret af lokale assistenter i henhold til stk. 1, litra b). Den pågældende tærskelværdi finder anvendelse kumulativt i forbindelse med kontrakter om tilsvarende tjenesteydelser fra den samme tjenesteyder. Udbudsproceduren skal involvere mindst fem fuldstændig uafhængige kandidater. Der kan kun træffes afgørelse om tildeling af kontrakten, hvis der er afgivet mindst tre gyldige bud. Kontrakten tildeles den tilbudsgiver, der tilbyder det bedste forhold mellem pris og kvalitet.

6.   Tjenesteydelserne må ikke omfatte tilvejebringelse af personale, medmindre der er tale om midlertidige ydelser fra tjenesteydere, der tilvejebringer personale som et normalt led i deres virksomhed og har autorisation hertil i henhold til national ret.

Tjenesteydelser, der leveres i henhold til stk. 1, litra b), må ikke gives i underentreprise. Tjenesteydelser, der leveres i henhold til stk. 5, må kun gives i underentreprise, når det er behørigt begrundet, efter at Parlamentets kompetente tjenestegren er blevet underrettet, og under alle omstændigheder kun for så vidt angår højst 20 % af den pågældende kontrakts samlede værdi.

7.   Præsidiet fastlægger en liste over godtgørelsesberettigede udgifter til bistand til medlemsassistance (9).

8.   Navne på assistenter og praktikanter samt navne eller firmanavne på tjenesteydere og betalingsagenter offentliggøres, så længe kontrakten løber, på Parlamentets websted sammen med navnet på det eller de medlemmer, de assisterer.

Assistenter, praktikanter, tjenesteydere og betalingsagenter og det pågældende medlem kan med behørig begrundelse, såsom i hensynet til deres sikkerhed, eller fordi den pågældende kontrakt, selv om den stadig er aktiv, er blevet suspenderet eller bragt til ophør, skriftligt anmode generalsekretæren om, at deres navn eller firmanavn ikke offentliggøres på Parlamentets websted. Generalsekretæren afgør, om en sådan anmodning skal efterkommes. Alle berørte parter underrettes om den pågældende afgørelse.

9.   Uanset arbejdstidsordningen må antallet af assistenter, der er tildelt et medlem, ikke på noget tidspunkt overstige fire for akkrediterede parlamentariske assistenters vedkommende og ti for lokale assistenters vedkommende. Undtagelsesvis og for en periode på højst en måned kan det maksimale antal akkrediterede parlamentariske assistenter forhøjes til fem, hvis det er nødvendigt for at lette overgangen mellem to assistenters ansættelseskontrakter.

Akkrediterede parlamentariske assistenter, der ansættes for at kompensere for en akkrediteret parlamentarisk assistents behørigt begrundede fravær i henhold til artikel 18, stk. 6, i gennemførelsesbestemmelserne til afsnit VII i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union (10), medregnes ikke i det maksimale antal, der er fastsat i stk. 1, første afsnit.

10.   Når medlemmerne giver oplysninger i relation til indplaceringen af deres akkrediterede parlamentariske assistenter i lønklasserne, bør de tage hensyn til deres kvalifikationer og erfaring, de opgaver, de vil få tildelt, muligheden for karriereudvikling og behovet for at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning.

11.   Mindst 40 % af det beløb, der er fastsat i nærværende gennemførelsesbestemmelsers artikel 29, stk. 4, er øremærket til at dække udgifter i henhold til afsnit VII i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union. Derfor må samtlige udgifter til assistenter, der bliver afholdt ud over udgifterne i henhold til afsnit VII i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union, ikke tilsammen overstige 60 % af det beløb, der er fastsat i nærværende gennemførelsesbestemmelsers artikel 29, stk. 4.

Endvidere må udgifter vedrørende levering af de tjenesteydelser, der er omhandlet i nærværende artikel, ikke overstige 20 % af det beløb, der er fastsat i artikel 29, stk. 4.

De pågældende grænser beregnes for hvert regnskabsår ved at sammenlægge de månedlige beløb, der er fastsat i artikel 29, stk. 4, og hertil lægge en eventuel uudnyttet saldo, der er fremført til det følgende regnskabsår efter artikel 29, stk. 6, pro rata.

12.   Parlamentet godtgør udgifter til fysiske personer, der er ansat af medlemmerne som lokale assistenter eller til levering af specialiserede tjenester, til bruttoløn eller -vederlag, ekskl. moms, op til månedlige lofter. De pågældende lofter fastsættes af Præsidiet i overensstemmelse med stk. 13, og Præsidiet kan foretage en årlig justering af dem. De gældende lofter offentliggøres på Parlamentets websted.

13.   Lofterne svarer til referencebeløbet multipliceret med tre en halv. Referencebeløbet er en tolvtedel af det beløb, som Eurostat har offentliggjort som værende den gennemsnitlige årlige bruttoløn for personer i fuldtidsbeskæftigelse i den medlemsstat, hvor det pågældende medlem er valgt.

De lofter, der beregnes på denne måde, kan imidlertid ikke være lavere end grundlønnen for en akkrediteret parlamentarisk assistent i lønklasse 6 eller højere end grundlønnen for en akkrediteret parlamentarisk assistent i lønklasse 19.

En eventuel bonus godtgøres kun op til de ovennævnte lofter beregnet på årsbasis og er begrænset til en sjettedel af assistentens årlige bruttoløn.

Lofterne reduceres pro rata, når den lokale assistent arbejder på deltid, eller når den lokale assistent ikke arbejder hele måneden.

14.   Bruttolønnen for en lokal assistent, der hovedsagelig skal yde administrativ støtte og udføre sekretariatsarbejde, men som også skal varetage konciperings- og rådgivningsopgaver, må ikke overstige 60 % af de månedlige lofter, der fastsættes af Præsidiet i overensstemmelse med stk. 13.

Bruttolønnen for en lokal assistent, som hovedsagelig skal varetage konciperings- og rådgivningsopgaver, men som også skal yde administrativ støtte og udføre sekretariatsarbejde, må ikke overstige 70 % af de månedlige lofter, der fastsættes af Præsidiet i overensstemmelse med stk. 13, medmindre den lokale assistent har et eksamensbevis for afsluttet universitetsuddannelse af mindst tre års varighed eller har erhvervserfaring på tilsvarende niveau.

15.   Parlamentet godtgør lokale assistenters faktiske rejseudgifter i forbindelse med lejlighedsvise tjenesterejser foretaget efter anmodning fra medlemmet i forbindelse med udførelsen af deres opgaver. Tjenesterejser i forbindelse med Parlamentets plenarmøder betragtes som lejlighedsvise.

Disse udgifter godtgøres mod forelæggelse af bilag.

Der skal vælges de mest økonomiske og effektive former for transport og indkvartering under hensyntagen til, hvad der er til rådighed og tilgængeligt på det pågældende tidspunkt. Rejser med fly eller tog skal foregå på henholdsvis økonomiklasse og 2. klasse. Overnatning skal ske på et standardværelse. Taxaer må kun benyttes undtagelsesvis og over korte afstande, hvis der ikke findes nogen offentlig transport.

Godtgørelsen begrænses til det minimum, der er fastsat i gældende national ret, og for så vidt angår indkvarteringsudgifter op til de lofter, der gælder for Parlamentets tjenestemænd og øvrige ansatte.

1.   Alle ansættelseskontrakter og tjenesteydelsesaftaler samt alle praktikaftaler for praktikanter, som har hjemsted i den medlemsstat, hvor medlemmet er valgt, og som indgås af et medlem eller en gruppe af medlemmer, skal administreres af en betalingsagent, der er etableret i en medlemsstat.

2.   En betalingsagent leverer ydelser gennem en fysisk eller juridisk person, som i en medlemsstat er berettiget til at udøve en erhvervsaktivitet bestående i behandling af de skattemæssige og sociale aspekter af ansættelseskontrakter og af tjenesteydelsesaftaler indgået efter national ret.

Den fysiske eller juridiske person, der leverer betalingsagentydelser, må ikke befinde sig i en af de udelukkelsessituationer, der er omhandlet i artikel 136, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (11) (»finansforordningen«).

Betalingsagenter skal benytte sig af et professionelt digitalt lønsystem.

3.   Et medlem indgår en individuel aftale med en betalingsagent efter eget valg, som opfylder betingelsen i stk. 2.

Udgifterne til betalingsagenter, jf. nærværende artikels stk. 1, er dækket af den godtgørelse, der er fastsat i artikel 29, stk. 4, og er ikke underlagt begrænsningen i artikel 30, stk. 11, for så vidt angår tjenesteydelser.

Vederlaget til betalingsagenten, ekskl. moms, må ikke overstige 4 % af det beløb, der er fastsat i artikel 29, stk. 4.

Maksimumsgrænserne for betalingsagenters vederlag tages op til revision kumulativt pr. kalenderår i forhold til længden af deres kontrakt.

4.   Kontrakten mellem medlemmet og betalingsagenten indgås under anvendelse af en af den kompetente anvisningsberettigede godkendt standardkontrakt.

Enhver ny udgave af standardkontrakten er obligatorisk, efter at medlemmerne har fået meddelelse om den. Den har ingen tilbagevirkende kraft for eksisterende kontrakter.

Standardkontrakten indeholder regler om, hvordan betaling i overensstemmelse med dette kapitel finder sted for de i stk. 1 omhandlede kontrakter, samt om betalingsagentens aflønning og ansvar.

1.   Betalingsagenten sikrer med hensyn til de kontrakter, der administreres af denne, at såvel gældende national ret som EU-retten overholdes, særlig hvad angår sociale og skattemæssige forpligtelser.

2.   Vederlaget til betalingsagenten betales mod forelæggelse af tilhørende fakturaer eller beregninger af vederlag.

3.   Medlemmerne giver betalingsagenten alle de dokumenter og oplysninger, som agenten har brug for med henblik på at sikre, at kontrakterne er lovlige, og for at varetage den løbende administration af de kontrakter, den pågældende er blevet betroet, herunder navnlig de dokumenter og oplysninger, der er omhandlet i artikel 34, stk. 2, artikel 35, stk. 1, litra a), artikel 38, artikel 39, stk. 1, litra a), og artikel 40.

4.   Parlamentet udbetaler de beløb, der skal betales i henhold til de kontrakter, herunder også praktikaftaler, som den pågældende betalingsagent er ansvarlig for, mod forelæggelse af de nødvendige bilag.

5.   I forbindelse med en ansættelseskontrakt eller en praktikaftale udbetaler Parlamentet forskud til betalingsagenten i relation til udgifter til løn, socialsikringsbidrag og skatter og afgifter.

Medlemmerne og deres betalingsagenter har ansvaret for afregningen af disse forskud, som skal ske i overensstemmelse med disse gennemførelsesbestemmelser og gældende national ret.

1.   Medlemmet eller dennes betalingsagent indsender en anmodning om godtgørelse af medlemmets udgifter til assistenter i henhold til artikel 30, stk. 1, litra b), og stk. 2, 4 og 5, til Parlamentets kompetente tjenestegren med angivelse af betalingsmodtagerne og beløbenes størrelse, og anmodningen skal være kontrasigneret af alle de berørte medlemmer samt af medlemmets betalingsagent. Ved ansættelseskontrakter vedlægges anmodningen de i artikel 35 anførte bilag og ved tjenesteydelsesaftaler de i artikel 39 anførte bilag.

2.   Medlemmet giver omgående betalingsagenten og Parlamentets kompetente tjenestegren meddelelse om enhver ændring af aftaleforholdet og af instrukserne vedrørende betalingen, idet det oplyses, hvilke ændringer af aftalen der er foretaget.

Betalingsagenten indsender straks disse oplysninger og de relevante bilag til Parlamentets kompetente tjenestegren uden at afvente regulariseringen af regnskaberne.

1.   Betalingsagenten fremsender, for hver enkelt af de ansatte lokale assistenter og for hver enkelt af praktikanterne med hjemsted i den medlemsstat, hvor medlemmet er valgt, senest den 31. marts i året efter det relevante regnskabsår en opgørelse over de udgifter, der er afholdt til løn, skat og arbejdsgivers og lønmodtagers socialsikringsbidrag samt alle andre godtgørelsesberettigede udgifter, til Parlamentets kompetente tjenestegren, navnlig med henblik på regularisering af de forskud, der er udbetalt. Betalingsagenten forelægger endvidere dokumentation for, at de pågældende lokale assistenter er tilsluttet en social sikringsordning, og at det pågældende medlem er arbejdsgiveren, et bevis for, at der er tegnet en arbejdsulykkesforsikring, såfremt der i den gældende nationale lovgivning stilles krav herom, og en opgørelse af årsindkomsten. Agenten attesterer også, at alle de forpligtelser, der følger af den pågældende nationale lovgivning, er indfriet, og forelægger efter anmodning fra Parlamentets kompetente tjenestegren alle lønsedler, der er udstedt for rapporteringsperioden, samt dokumentation for betaling af løn, socialsikringsbidrag og skatter og afgifter.

I tilfælde af ophør af kontrakten mellem betalingsagenten og medlemmet og ved udløbet af medlemmets mandat skal de pågældende forpligtelser være indfriet senest inden for tre måneder.

De i det første afsnit omhandlede opgørelser udformes i henhold til Parlamentets specifikationer.

2.   Hvis de i stk. 1 nævnte opgørelser ikke er fremsendt inden for den fastsatte frist, anses alle de tilhørende betalinger for ikke at være forskriftsmæssige. Når de i stk. 1 nævnte opgørelser er kontrolleret, eller hvis de ikke foreligger, sender Parlamentets kompetente tjenestegren en meddelelse til betalingsagenten med kopi til medlemmet, hvori det fastslås, om de foretagne betalinger er forskriftsmæssige, idet det i givet fald anføres, hvilke dokumenter der endnu mangler og skal fremsendes.

Såfremt det i den i nærværende stykkes første afsnit omhandlede meddelelse fastslås, at betalingerne ikke er forskriftsmæssige, skal de dokumenter, der er nødvendige for at korrigere dette, fremsendes til Parlamentets kompetente tjenestegren inden for en frist på én måned at regne fra meddelelsen. Hvis de pågældende dokumenter ikke fremsendes inden for nævnte frist, finder artikel 71 eller artikel 72 anvendelse eller begge artikler, alt efter hvad der er relevant.

1.   Betalingsagenten opbevarer i det tidsrum, der er fastlagt i den gældende nationale lovgivning, og i mindst fem år efter udløbet af den pågældende valgperiode, kopier af lønsedler med angivelse af de beløb, der er betalt i løn og, når det er relevant, skat og arbejdsgivers og lønmodtagers socialsikringsbidrag.

Uden at det berører første afsnit, fremsendes der ved betalingsagentens kontrakts ophør omgående en bekræftet kopi af alle løndokumenter til medlemmet og enhver kompetent fagmand, som han eller hun har valgt.

2.   Assistenter afholder sig fra handlinger, der strider mod de assisterede medlemmers interesser og Parlamentets interesser. De underretter omgående det pågældende medlem, hvis de har planer om at deltage i lønnede eller ulønnede eksterne aktiviteter eller at stille op til valg.

De skal have bopæl inden for en sådan afstand fra deres arbejdssted, at det er foreneligt med en korrekt udførelse af deres arbejdsopgaver.

3.   Medlemmet underretter omgående Parlamentets kompetente tjenestegren om eventuelle ændringer i ansættelsesvilkårene, der har konsekvenser for udgifterne til assistenter, og om planer fra assistenternes side om at deltage i eksterne aktiviteter eller stille op til valg, bortset fra dem, der allerede er erklæret i henhold artikel 35, litra g). Medlemmet sikrer sig, at eksterne aktiviteter og opstilling til valg ikke stiller sig hindrende i vejen for assistenternes udførelse af deres arbejdsopgaver og heller ikke er i modstrid med Unionens finansielle interesser, ved at træffe passende foranstaltninger, som bl.a. kan være at tilpasse assistentens arbejdstid eller at lade assistenten tage årlig ferie eller orlov uden løn. Parlamentets kompetente tjenestegren kan kræve at få forelagt dokumentation for, hvilke aftaler der er indgået med de pågældende assistenter i denne forbindelse.

4.   Lokale assistenter, der har til hensigt at stille op til valg, skal overholde den nationale lovgivning om valgkampagner. Hvis de bliver valgt, ophører godtgørelsen af udgifter i forhold til dem, medmindre de kan dokumentere, at deres mandat er foreneligt med udførelsen af deres arbejdsopgaver som parlamentariske assistenter.

5.   Kontrakter mellem medlemmer og assistenter skal omfatte de betingelser, der er fastsat i stk. 2 og 4.

6.   Udgifter i forbindelse med ansættelseskontrakter indgået med lokale assistenter kan godtgøres, forudsat at minimumsarbejdstiden er fem timer om ugen, og at den samlede arbejdstid, inklusive den tid, der bruges på eksterne aktiviteter, ikke overstiger 48 timer om ugen. Med henblik på dette stykke tages de i artikel 35 omhandlede ulønnede aktiviteter kun i betragtning, hvis disse aktiviteter normalt er lønnede under de omstændigheder, der gør sig gældende i det pågældende tilfælde.

1.   Udgifter i forbindelse med ophør af de ansættelseskontrakter, som medlemmer har indgået med deres lokale assistenter, kan godtgøres, forudsat at:

2.   De i nærværende artikels stk. 1 omhandlede udgifter kan godtgøres op til det lovbestemte mindstebeløb og inden for de grænser, der er fastsat i artikel 29, stk. 4.

3.   Yderligere udgifter, der hidrører fra en særlig aftale indgået mellem parterne ud over de retlige eller overenskomstmæssige forpligtelser, kan kun godtgøres inden for grænserne i artikel 29, stk. 4, op til et beløb svarende til den lokale assistents gennemsnitlige bruttomånedsløn i det sidste ansættelsesår.

4.   Stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis:

5.   Såfremt et medlem i relation til udgifter i forbindelse med ophør af ansættelseskontrakten efter gældende nationale arbejdsretlige regler er retligt forpligtet til at betale et beløb til en assistent, der er over tre gange større end hans eller hendes gennemsnitlige bruttomånedsløn, kan disse udgifter godtgøres mod forelæggelse af behørig dokumentation, der skal attesteres af de kompetente nationale myndigheder.

1.   En anmodning om godtgørelse af udgifter til tjenesteydelseskontrakter, bortset fra tilfælde af specialiserede tjenesteydelser til en værdi af højst 500 EUR, inkl. moms, skal indeholde følgende:

2.   Udgifter til tjenesteydelser godtgøres ved, at medlemmet forelægger Parlamentets kompetente tjenestegren i Parlamentet en detaljeret faktura eller beregning af vederlag for den leverede ydelse og en kopi af den kontrakt, der er indgået med tjenesteyderen. Fakturaen eller beregningen af vederlag skal være ledsaget af medlemmets bekræftelse af, at den pågældende tjenesteydelse faktisk er blevet leveret. På anmodning fra Parlamentets kompetente tjenestegren forelægger medlemmet også de vigtigste bilag.

Når det drejer sig om tjenesteydelser, som helt eller delvist er fritaget for moms, kan Parlamentets kompetente tjenestegren anmode betalingsagenten om at bekræfte retsgrundlaget for denne undtagelse.

1.   Præsidiet fastsætter regler om medlemmernes adgang til interne tjenester, der leveres af Parlamentet, samt om levering af udstyr og faciliteter til medlemmerne, navnlig med hensyn til:

2.   Præsidiet kan også vedtage bestemmelser, hvorefter tidligere formænd for Parlamentet kan drage fordel af visse faciliteter under deres mandat, og tidligere medlemmer kan få adgang til Parlamentets infrastrukturer.

1.   Medlemmerne har ret til en godtgørelse for generelle udgifter, der skal dække udgifter i forbindelse med medlemsvirksomhed.

2.   I overensstemmelse med betragtning 17 og artikel 20, stk. 3, i statutten udbetales godtgørelsen for generelle udgifter i form af et fast beløb.

3.   Medlemmerne har ret til godtgørelsen for generelle udgifter fra den måned, hvor deres betalingsanmodning modtages.

4.   Medlemmerne kan vælge at modtage hele eller en del af godtgørelsen for generelle udgifter.

1.   Godtgørelsen for generelle udgifter betales under medlemmernes mandatperiode.

2.   Den månedlige godtgørelse for generelle udgifter er 4 778 EUR.

3.   Medlemmer, hvis mandat begynder den 16. eller efter den 16. i en måned, modtager kun halvdelen af godtgørelsen af de generelle udgifter for den pågældende måned.

4.   Halvdelen af godtgørelsen af de generelle udgifter udbetales også i et tidsrum af tre måneder efter den måned, i hvilken medlemmets mandat ophører, forudsat at medlemmets mandatperiode har varet mindst seks måneder, og at medlemmet ikke genvælges.

1.   Alle betalinger i forbindelse med godtgørelser for generelle udgifter foretages direkte til medlemmet.

2.   Ethvert medlem, der i et parlamentsår (1. september til 31. august) er fraværende mindst halvdelen af de dage, hvor der holdes plenarmøde, for det pågældende år skal tilbagebetale 50 % af godtgørelsen for generelle udgifter.

3.   Formanden kan se bort fra en fraværsperiode som omhandlet i stk. 2, hvis det pågældende medlem er fraværende på grund af sygdom eller tungtvejende familiemæssige omstændigheder eller er på en tjenesterejse andetsteds, som formanden, Præsidiet eller Formandskonferencen har givet tilladelse til. Dokumentation skal indgives til kvæstorerne senest to måneder efter datoen for fraværets begyndelse.

4.   Et medlem, som er gravid, fritages for at deltage i Parlamentets officielle møder i et tidsrum af tre måneder forud for det pågældende barns fødsel. Medlemmet skal forelægge en lægeerklæring, hvori den forventede fødselsdato er anført. Efter fødslen fritages medlemmet for at deltage i de officielle møder i et tidsrum af seks måneder. Medlemmet skal forelægge en kopi af barnets fødselsattest.

1.   Godtgørelsen af generelle udgifter skal bl.a. dække udgifter til kontordrift og kontorvedligeholdelse, kontorartikler og dokumentation, udgifter til kontorudstyr, repræsentationsaktiviteter eller administrationsomkostninger.

2.   Hvis medlemmerne konstaterer, at de beløb, der er udbetalt i form af andre godtgørelser i henhold til disse gennemførelsesbestemmelser eller andre af Parlamentets regler, er opbrugt, kan de også anvende godtgørelsen for generelle udgifter til at betale direkte for aktiviteter, der er omfattet af disse godtgørelser.

1.   For at lette medlemmernes forvaltning og overvågning af deres udgifter indbetaler Parlamentet de midler, der er øremærket til godtgørelsen af generelle udgifter, til en konto, der er afsat til denne godtgørelse, og hvortil der derfor ikke overføres andre midler. En sådan konto er omfattet af de almindelige garantier, der er indbygget i mandatet.

2.   Medlemmerne bærer det fulde ansvar for anvendelsen af de beløb, der udbetales i henhold til dette kapitel.

3.   Medlemmerne kan frit dokumentere deres anvendelse af disse beløb, i detaljer eller efter omkostningstype som anført i nærværende artikels stk. 4, enten alene eller med støtte fra en ekstern revisor, og lade disse oplysninger offentliggøre helt eller delvis på deres onlineside på Parlamentets websted i overensstemmelse med artikel 11 i Europa-Parlamentets forretningsorden.

4.   Der fastlægges følgende omkostningsgrupper, jf. artikel 3:

5.   Præsidiet vedtager alle yderligere foranstaltninger, som det anser for nødvendige for at lette gennemførelsen af medlemmernes afgørelser vedrørende stk. 3.

1.   Hvis tidligere medlemmer, der har ret til en overgangsgodtgørelse, har et mandat i et andet parlament eller bestrider et offentligt embede, bliver den løn, som de har ret til at modtage, modregnet i overgangsgodtgørelsen.

2.   Artikel 2, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på overgangsgodtgørelsen.

3.   I denne artikel forstås ved et »andet parlament« ethvert parlament med lovgivningskompetence i en medlemsstat.

4.   I denne artikel forstås ved »offentligt embede« udøvelsen af følgende embeder:

1.   Har et tidligere medlem på samme tid ret til at få udbetalt overgangsgodtgørelse som omhandlet i statuttens artikel 13 og til alderspension som omhandlet i statuttens artikel 14 eller til invalidepension som omhandlet i statuttens artikel 15, udbetales den af de to ydelser, som den pågældende vælger at modtage. Han/hun giver generalsekretæren meddelelse om sin beslutning senest tre måneder efter udløbet af sit mandat. En sådan beslutning er uigenkaldelig.

2.   Hvis det tidligere medlem vælger overgangsgodtgørelsen, suspenderes betalingen af vedkommendes alderspension eller invalidepension i den periode, hvor den pågældende har ret til overgangsgodtgørelsen.

1.   For at få udbetalt overgangsgodtgørelsen skal det tidligere medlem senest tre måneder efter sit mandats ophør indgive en anmodning herom, vedlagt en skriftlig erklæring om, hvorvidt han/hun varetager nogle af de i artikel 49 i disse gennemførelsesbestemmelser omhandlede forpligtelser. Hvis denne frist ikke overholdes, udbetales den pågældendes overgangsgodtgørelse fra den første dag i den måned, hvor ansøgningen blev modtaget af de kompetente tjenestegrene i Parlamentet. Den periode, hvor der er ret til overgangsgodtgørelse, fastsættes i overensstemmelse med statuttens artikel 13, stk. 2.

2.   Den i denne artikels stk. 1 omhandlede skriftlige erklæring skal, hvis det er relevant, være ledsaget af medlemmets beslutning som omhandlet i artikel 50, stk. 1.

3.   Enhver ændring af de forhold, der blev lagt til grund ved udbetalingen af overgangsgodtgørelsen, og som kan føre til en ændring af et tidligere medlems ret til den pågældende godtgørelse, skal straks meddeles den kompetente tjenestegren i Parlamentet. Generalsekretæren kan i tilfælde af tvivl anmode det tidligere medlem om en udtalelse.

4.   Hvis generalsekretæren får kendskab til, at det tidligere medlem udøver et af de i artikel 49 omhandlede embeder, og disse oplysninger kan verificeres af offentligt tilgængelige kilder, suspenderer han/hun udbetalingen af overgangsgodtgørelsen og informerer det tidligere medlem herom.

5.   Det tidligere medlem kan når som helst give afkald på sin ret til overgangsgodtgørelse. En beslutning herom meddeles generalsekretæren.

1.   De medlemmer, der har udøvet deres mandat i mindst et helt år, er ved ophøret af deres mandat berettigede til en livsvarig alderspension, der udbetales fra den første dag i den måned, der følger efter den måned, i hvilken de fylder 63 år, som omhandlet i statuttens artikel 14.

Tidligere medlemmer eller deres retlige repræsentanter indgiver deres ansøgning om udbetaling af alderspension inden for en frist på seks måneder efter opnåelse af pensionsret, undtagen i tilfælde af force majeure. Hvis denne frist ikke overholdes, udbetales den pågældendes alderspension fra den første dag i den måned, hvor ansøgningen blev modtaget.

2.   Udbetalingen af alderspensionen indstilles for pensionsmodtagere, der genvælges til Europa-Parlamentet. De pensionsgivende år i henhold til det nye mandat lægges til de før genvalget erhvervede rettigheder til alderspension. Udbetalingen af alderspensionen genoptages, når medlemmets mandat i Europa-Parlamentet ophører.

3.   Hvis et medlem har haft flere mandatperioder, som ikke ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden, sammenlægges alle mandatperioderne ved beregningen af alderspensionen.

1.   Den alderspension, som et tidligere medlem modtager for et mandat, som han/hun har udøvet i et andet parlament samtidig med mandatet i Europa-Parlamentet, modregnes i alderspensionen henhold til statuttens artikel 14.

2.   I denne artikel forstås ved et »andet parlament« et parlament som defineret i artikel 2, stk. 2.

3.   Beregningen foretages på grundlag af de to pensioners størrelse før fradrag af skat.

4.   Et tidligere medlem, som har udøvet et mandat i et andet parlament samtidig med mandatet i Europa-Parlamentet, skal give meddelelse om den alderspension, som vedkommende i kraft af mandatet i det andet parlament er berettiget til.

1.   Et medlem, som efter den i artikel 59 omhandlede procedure anses for at være ramt af en invaliditet, som anses for fuldstændig og medfører, at den pågældende er ude af stand til at bestride sit hverv i den resterende del af den pågældende valgperiode, og han/hun derfor nedlægger sit mandat, har ret til invalidepension med virkning fra den dag, hvor mandatet faktisk ophører, jf. dog denne artikels stk. 3.

2.   Retten til invalidepension ophører, hvis medlemmet ikke senest tre måneder efter den dag, hvor den pågældende officielt fik meddelt beslutningen om hans/hendes overgang til invalidepension, har givet meddelelse om nedlæggelsen af sit mandat.

3.   Medlemmets ret til invalidepension begynder ved udløbet af den valgperiode, hvorunder invaliditeten opstod, hvis

1.   Invalidepensionen udgør for hvert fulde år, den pågældende har udøvet sit mandat, 3,5 % af vederlaget i henhold til statuttens artikel 10 og for hver yderligere fulde måned en tolvtedel heraf, dog mindst 35 % af nævnte vederlag, idet pensionen maksimalt kan udgøre 70 % af vederlaget.

2.   Bestemmelserne om beregning af alderspension finder tilsvarende anvendelse ved beregning af invalidepension.

1.   Den invalidepension, som et tidligere medlem modtager i forbindelse med et mandat, som han/hun har udøvet i et andet parlament samtidig med mandatet i Europa-Parlamentet, modregnes i invalidepensionen i henhold til artikel 55.

2.   I denne artikel forstås ved et »andet parlament« et parlament som defineret i artikel 2, stk. 2.

3.   Et tidligere medlem, som har udøvet et mandat i et andet parlament samtidig med mandatet i Europa-Parlamentet, giver meddelelse om den invalidepension, som vedkommende i kraft af sit mandat i det andet parlament er berettiget til.

1.   Medlemmet eller dennes juridiske repræsentant indgiver en ansøgning om invalidepension til Parlamentets formand, vedlagt en lægeerklæring med angivelse af navnet på den læge, der skal repræsentere den pågældende i invaliditetsudvalget, jf. artikel 60.

2.   Det i artikel 60 omhandlede invaliditetsudvalg udarbejder, senest tre måneder efter at det er blevet tilsagt af generalsekretæren, en begrundet lægerapport i henhold til det af Parlamentet fastlagte mandat, hvori det vurderes, om de i artikel 55, stk. 1, fastsatte betingelser for at oppebære invalidepension er opfyldt. Denne frist kan i undtagelsestilfælde forlænges af generalsekretæren.

3.   Hvis det i lægerapporten konkluderes, at det pågældende medlem opfylder betingelserne for invalidepension, bekræfter Parlamentets formand medlemmets ret til invalidepension og meddeler beslutningen til den pågældende, idet han/hun opfordres til at indgive en begæring om nedlæggelse af sit mandat. Hvis det i lægerapporten konkluderes, at det pågældende medlem ikke opfylder betingelserne for invalidepension, giver formanden medlemmet oplysning om dennes klageadgang.

1.   Invaliditetsudvalget består af tre læger, der er udpeget således:

Såfremt der ikke inden for en frist på to måneder fra udpegelsen af den anden læge er opnået enighed om udpegelsen af den tredje læge, beskikkes den tredje læge ex officio af præsidenten for Den Europæiske Unions Domstol efter anmodning fra Parlamentet.

2.   De udgifter, der opstår i forbindelse med invaliditetsudvalgets arbejde, herunder rejseudgifter, bæres af Parlamentet.

3.   Medlemmet kan forelægge invaliditetsudvalget erklæringer eller attester fra den læge, der behandler ham, samt fra de læger, han/hun eventuelt har fundet det nødvendigt at konsultere.

4.   Udvalgets arbejde er fortroligt.

1.   Et tidligere medlem, som ikke længere opfylder betingelserne for at oppebære invalidepension i artikel 55, stk. 1, fortaber sin ret til denne pension.

2.   Så længe det tidligere medlem ikke er fyldt 63 år, kan Parlamentet hvert femte år lade ham/hende undersøge af en læge, der er udpeget til at vurdere, om den pågældende stadig opfylder betingelserne for at oppebære invalidepension i artikel 55, stk. 1.

3.   Den pågældende undersøgelse kan også foretages efter et kortere tidsrum end det i stk. 2 anførte, navnlig såfremt Parlamentet har fået oplyst, at det tidligere medlem udøver lønnet beskæftigelse. I så fald bedømmes situationen på grundlag af oplysninger, der kan verificeres af offentligt tilgængelige kilder, under hensyn til omstændighederne i den enkelte sag og efter en kontradiktorisk undersøgelse.

4.   På forslag fra den undersøgende læge kan invaliditetsudvalget fastslå, at det tidligere medlems sundhedstilstand er blevet forbedret i en sådan grad, at den pågældende ikke længere opfylder de i artikel 55, stk. 1, fastsatte betingelser for at oppebære invalidepension.

5.   Beslutningen om at bringe invalidepensionen til ophør træffes af Parlamentets formand på grundlag af invaliditetsudvalgets konklusion. Artikel 59 og 60 finder tilsvarende anvendelse. Såfremt det tidligere medlem undlader at udpege den læge, der skal repræsentere den pågældende i invaliditetsudvalget, finder artikel 60, stk. 1, andet afsnit, anvendelse.

1.   Den efterladte ægtefælle og eventuelle forsørgelsesberettigede børn efter et medlem eller et tidligere medlem, som på tidspunktet for vedkommendes død modtog eller senere ville være blevet berettiget til at modtage alders- eller invalidepension, har ret til henholdsvis efterladte- og børnepension.

2.   Ved anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel stilles partnere i et fast ægteskabslignende forhold på samme måde som ægtefæller på betingelse af, at parret forelægger et officielt dokument, der er udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, og som attesterer deres status som partnere i et ægteskabslignende forhold.

3.   Ved udtrykket »forsørgelsesberettigede børn« forstås børn, der er født i ægteskab, uden for ægteskab eller er adopteret af et medlem eller tidligere medlem eller af et medlems eller tidligere medlems ægtefælle, når de faktisk forsørges af medlemmet eller det tidligere medlem. Forsørgelsesberettigede børn er ligeledes børn, der er undfanget, samt børn for hvilke medlemmet eller det tidligere medlem har indledt en adoptionssag og adoptionen først finder sted efter den pågældendes død.

1.   Efterladte- og børnepension kan maksimalt udbetales med et beløb, der sammenlagt ikke overstiger den alderspension, det pågældende medlem ville have været berettiget til ved valgperiodens udløb, idet der tages hensyn til perioden mellem datoen for dødsfaldet og datoen for den pågældende valgperiodes udløb.

2.   For så vidt angår tidligere medlemmer, kan efterladte- og børnepension maksimalt udbetales med et beløb, der sammenlagt ikke overstiger den alderspension, som den pågældende fik udbetalt eller ville have været berettiget til at få udbetalt.

3.   Efterladtepensionen for den efterladte ægtefælle udgør 60 % af det i denne artikels stk. 1 eller 2 omhandlede beløb dog mindst 30 % af vederlaget i henhold til statuttens artikel 10, også selv om sidstnævnte beløb overstiger de i denne artikels stk. 1 og 2 omhandlede beløb.

Den efterladte ægtefælles krav på efterladtepension bortfalder ikke ved den pågældende ægtefælles indgåelse af nyt ægteskab. En efterladt ægtefælle har ikke ret til efterladtepension, såfremt omstændighederne i et konkret tilfælde er sådanne, at der ikke kan være nogen rimelig tvivl om, at ægteskabet udelukkende blev indgået med henblik på at opnå pension. I så fald bedømmes den pågældende situation på grundlag af oplysninger, der kan verificeres af offentligt tilgængelige kilder, under hensyn til omstændighederne i den enkelte sag og efter en kontradiktorisk undersøgelse.

4.   Børnepensionen for et forsørgelsesberettiget barn udgør 20 % af det i stk. 1 eller 2 omhandlede beløb.

5.   Såfremt den afdøde efterlader sig mere end to forsørgelsesberettigede børn, fastsættes pensionen for hvert forsørgelsesberettigede barn uanset stk. 4 ved at dividere det beløb, som svarer til 40 % af det maksimale beløb, der er nævnt i stk. 1 eller 2, alt efter hvad der er relevant, med antallet af forsørgelsesberettigede børn.

6.   Det maksimale pensionsbeløb fordeles i givet fald mellem ægtefælle og forsørgelsesberettigede børn i forhold til de i stk. 3, 4 og 5 nævnte procentsatser.

7.   Såfremt der ikke er nogen efterladt ægtefælle, udgør pensionen for hvert forsørgelsesberettigede barn uanset stk. 4 og 5 20 % af det maksimale beløb, der er nævnt i stk. 1 eller 2, alt efter hvad der er relevant. Såfremt den afdøde efterlader sig mere end fem forsørgelsesberettigede børn, fordeles det maksimale beløb, der er nævnt i stk. 1 eller 2, alt efter hvad der er relevant, dog ligeligt mellem de forsørgelsesberettigede børn, der har ret til børnepension.

1.   Efterladte- og børnepension udbetales fra den første dag i den måned, der følger efter datoen for medlemmets eller det tidligere medlems død.

2.   Ved pensionsmodtagerens død ophører dennes ret ved udgangen af den måned, hvori dødsfaldet indtræder.

3.   Retten til børnepension ophører ved udgangen af den måned, hvori det forsørgelsesberettigede barn fylder 21 år.

Dog forlænges retten til børnepension, så længe det forsørgelsesberettigede barn er under skole- eller erhvervsmæssig uddannelse, dog højst til udgangen af den måned, i hvilken den pågældende fylder 25 år.

Retten til børnepension bevares, hvis det forsørgelsesberettigede barn på grund af sygdom eller invaliditet er ude af stand til at sørge for sit underhold. Sygdommen eller invaliditeten skal være anerkendt af Parlamentets læge. Pensionsmodtageren kan anfægte lægens afgørelse ved at begære, at der nedsættes et udvalg, som sammensættes i henhold til reglerne for invaliditetsudvalget, jf. bilag II, afdeling 3, i vedtægten.

Pensionsretten ophører, hvis det forsørgelsesberettigede barn bliver i stand til at forsørge sig selv igen. Parlamentet kan hvert femte år lade det forsørgelsesberettigede barn undersøge af en læge, der er udpeget til at vurdere, om den pågældende stadig opfylder betingelserne for at oppebære børnepension.

4.   Efterladte ægtefæller og forsørgelsesberettigede børn, der har ret til pension, skal indgive deres ansøgning om udbetaling af pensionen senest seks måneder efter, at de har erhvervet ret til pensionen. Hvis denne frist ikke overholdes, udbetales den pågældendes pension fra den første dag i den måned, hvor ansøgningen blev modtaget af Parlamentets kompetente tjenestegren.

1.   Gennemførelsen af disse gennemførelsesbestemmelser såvel som enhver anmodning om betaling, der indgives i henhold hertil, skal overholde finansforordningen.

2.   Når der ifølge disse gennemførelsesbestemmelser indgås aftaler mellem Parlamentet og en tredjepart, har den kompetente anvisningsberettigede beføjelse til at underskrive dem.

1.   De beløb, der udbetales i henhold til afsnit I, kapitel 4, 5 og 6, anvendes udelukkende til at finansiere aktiviteter, der er forbundet med udøvelsen af medlemmernes mandat, og må ikke anvendes til dækning af personlige udgifter eller til finansiering af støtte eller gaver af politisk karakter.

2.   Medlemmer må i forbindelse med anvendelsen af de midler, der stilles til rådighed i henhold til disse gennemførelsesbestemmelser, ikke handle på en måde, der bringer deres egne interesser i konflikt med Unionens interesser.

Der foreligger en interessekonflikt, når et medlems handlinger er påvirket familiemæssigt, følelsesmæssigt eller af økonomiske interesser eller enhver anden direkte eller indirekte personlig interesse.

3.   Medlemmerne tilbagebetaler ikke-anvendte beløb til Parlamentet, medmindre de indgår i en fast godtgørelse.

1.   Betalinger i henhold til disse gennemførelsesbestemmelser sker ved bankoverførsel i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 (12). Parlamentet afholder de udgifter, der påhviler betaleren. Alle andre udgifter afholdes af modtageren.

2.   Udbetalingerne sker i euro, medmindre modtageren er valgt eller har sin bopæl i en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, og anmoder om, at hele eller en del af udbetalingen sker i denne medlemsstats valuta.

3.   Omregningen mellem euro og en anden valuta foretages ved anvendelse af den månedlige regnskabskurs for euroen, der fastsættes i overensstemmelse med finansforordningens artikel 19, stk. 3.

4.   Uanset stk. 3 skal omvekslingen mellem euro og en anden valuta for så vidt angår udbetaling af medlemmernes udgifter til assistenter foretages under anvendelse af den månedlige regnskabskurs for euroen i december måned i det forudgående år. Det maksimale månedlige beløb, angivet i en anden valuta end euroen, som stilles til rådighed for medlemmet i løbet af en valgperiode, kan imidlertid ikke efter hensyntagen til den årlige indeksering og de eventuelle forhøjelser, der vedtages af Præsidiet, være mindre end det maksimale månedlige beløb, der blev fastsat for det forudgående år.

1.   Straks efter tiltrædelsen giver medlemmet Parlamentets kompetente tjenestegren bankoplysninger (f.eks. bankens IBAN-nummer og BIC-kode (SWIFT) samt bankens adresse) for en eller flere konti, der er oprettet i den pågældendes navn i en EU-medlemsstat og bestemt til indbetaling af det i statuttens artikel 10 omhandlede vederlag, af andre godtgørelser og af beløb til refusion af andre udgifter.

Den konto, hvortil det i statuttens artikel 10 omhandlede vederlag indbetales, vil ligeledes blive anvendt til udbetaling af overgangsgodtgørelse og pensionsydelser, medmindre der modtages andre instrukser fra medlemmet, det tidligere medlem eller retssuccessorerne.

2.   Udbetaling af beløb til en anden person end medlemmet er betinget af, at der forelægges et dokument udstedt af modtagerens bank, hvori det bekræftes, at han/hun er indehaver af den konto, hvortil udbetalingen skal ske, og hvori kontoens IBAN-nummer og bankens BIC-kode og adresse anføres.

3.   For så vidt angår udbetalinger til medlemmernes assistenter, meddeler medlemmet sin medarbejders bankoplysninger til betalingsagenten eller alt efter omstændighederne til Parlamentets kompetente tjenestegren. Medarbejderen åbner en bankkonto i en EU-medlemsstat. Udbetalingen sker i den valuta, som medarbejderens løn eller honorar er fastsat i.

Betalingsagenten meddeler sine bankoplysninger til Parlamentets kompetente tjenestegren.

1.   Det i statuttens artikel 10 omhandlede vederlag, overgangsgodtgørelse og eventuelle pensioner udbetales den 15. i måneden for den løbende måned. Godtgørelsen for de almindelige udgifter udbetales den 1. i måneden for den løbende måned.

2.   Udbetalinger til betalingsagenten i forbindelse med medlemmernes udgifter til assistenter overføres den 15. i måneden for den løbende måned.

Ved udbetalingen tages hensyn til de instrukser, som medlemmet har indgivet inden den 25. i den foregående måned.

3.   Godtgørelse af andre udgifter sker ved forelæggelse af de bilag, der kræves ifølge disse gennemførelsesbestemmelser.

Pensionsmodtagere skal efter anmodning fra Parlamentets kompetente tjenestegren fremlægge bevis for, at de er i live i form af en attest udstedt af en læge eller en kompetent offentlig myndighed.

4.   De bilag, der kræves ifølge disse gennemførelsesbestemmelser, skal forelægges inden for de nedenfor anførte frister:

5.   Generalsekretæren kan give tilladelse til særlige ordninger for udbetaling af forskud på almindelige rejse- og opholdsudgifter.

1.   Hvis et medlem, et tidligere medlem, en af deres retssuccessorer eller betalingsagenter ikke overholder disse gennemførelsesbestemmelser eller omkostningsregulativet, kan den kompetente anvisningsberettigede helt eller delvis bringe de pågældende betalinger til ophør.

2.   Den kompetente anvisningsberettigede underretter først skriftligt den pågældende om hensigten om at bringe de omhandlede betalinger til ophør og giver ham eller hende mulighed for at fremsætte skriftlige bemærkninger og forelægge eventuel dokumentation til støtte herfor. Der sendes eventuelt en kopi af den pågældende meddelelse til de berørte tredjeparter.

3.   Hvis den pågældende ikke forelægger tilstrækkelig dokumentation for, at han eller hun overholder disse gennemførelsesbestemmelser eller omkostningsregulativet, træffer den kompetente anvisningsberettigede afgørelse om at bringe de relevante betalinger til ophør. enhver sådan afgørelse berører ikke artikel 72 i disse gennemførelsesbestemmelser.

1.   Ethvert beløb, der uretmæssigt er udbetalt i henhold til disse gennemførelsesbestemmelser eller omkostningsregulativet, kræves tilbagebetalt af det pågældende medlem eller tidligere medlem eller dettes retssuccessorer. Afgørelsen om tilbagesøgning træffes af generalsekretæren.

2.   Inden der træffes afgørelse om tilbagesøgning, underretter generalsekretæren skriftligt den pågældende om indledningen af tilbagesøgningsproceduren og giver ham eller hende mulighed for at fremsætte skriftlige bemærkninger og forelægge eventuel dokumentation til støtte herfor.

3.   Efter at afgørelsen om tilbagesøgning er truffet, foretager generalsekretæren inddrivelsen i overensstemmelse med finansforordningen. Inddrivelsesproceduren må ikke forhindre medlemmet i at udøve sit mandat på effektiv vis.

4.   Generalsekretæren kan delegere sine beføjelser i henhold til stk. 1, 2 og 3 til den kompetente generaldirektør.

5.   Denne artikel finder tilsvarende anvendelse over for tredjeparter.

1.   Præsidiet kan beslutte at foretage en årlig indeksering af de i artikel 3, stk. 5, artikel 15, stk. 2, litra d), artikel 20, artikel 22, stk. 1 og 3, artikel 24, stk. 2, og artikel 44, stk. 2, fastsatte beløb, idet den årlige indeksering ikke kan være højere end den årlige inflation i Unionen siden oktober måned i det forudgående år som offentliggjort af Eurostat.

2.   Præsidiet foretager i givet fald en årlig indeksering af det beløb, der er fastsat i disse gennemførelsesbestemmelsers artikel 29, stk. 4, på grundlag af det fælles indeks, som De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor i samarbejde med medlemsstaternes statistiske kontorer har udarbejdet, jf. vedtægtens artikel 65. Denne indeksering gælder med tilbagevirkende kraft fra juli måned i det pågældende år.

1.   Der kan foretages udlæg i op til en tredjedel af det i statuttens artikel 10 omhandlede vederlag, af overgangsgodtgørelsen, af alderspensionen i henhold til disse gennemførelsesbestemmelser eller af pensionen i henhold til bilag III til omkostningsregulativet på grundlag af en retslig afgørelse eller en afgørelse truffet af en kompetent administrativ myndighed.

2.   Generalsekretæren giver instrukser om gennemførelsen af en sådan foranstaltning. De pågældende instrukser skal tage behørigt hensyn til den senest tilgængelige fattigdomsrisikotærskel, der er fastsat af Eurostat, hvor det er relevant, for den stat, hvor det pågældende medlem eller tidligere medlem har fast bopæl, og skal, hvor det er relevant, være forenelige med kravet om, at medlemmerne skal kunne udøve deres mandat på effektiv vis. Det pågældende medlem skal høres, inden der gives sådanne instrukser.

1.   Et medlem eller et tidligere medlem, der mener, at den kompetente tjenestegren ikke har anvendt disse gennemførelsesbestemmelser korrekt på vedkommendes tilfælde, kan indgive en skriftlig klage til generalsekretæren.

2.   Såfremt medlemmet eller det tidligere medlem ikke er enigt i generalsekretærens afgørelse, kan vedkommende indgive en klage til kvæstorerne, som træffer afgørelse efter at have hørt generalsekretæren. Klagen stiles til formanden for kvæstorerne.

3.   Er en part i klageproceduren ikke enig i kvæstorernes afgørelse, kan vedkommende indgive en klage til Præsidiet til endelig afgørelse. En sådan klage skal baseres på de samme bilag, som allerede er indgivet sammen med klagerne i henhold til stk. 1 og 2, og skal stiles til formanden.

4.   Klager indgivet i henhold til stk. 1, 2 eller 3 skal begrundes og skal indgives skriftligt sammen med eventuel dokumentation senest to måneder efter meddelelsen af den anfægtede afgørelse.

5.   Parlamentet sikrer, at klagerne modtager en kvittering for modtagelsen af enhver klage, som de har indgivet.

6.   Hvis medlemmet efter at have indgivet en klage på grundlag af denne artikels stk. 1, 2 eller 3, og inden den kompetente klageinstans har truffet en afgørelse, anfægter den afgørelse, der er genstand for klagen, ved et annullationssøgsmål på grundlag af artikel 263 i TEUF, konstateres det, at klagen ikke længere har nogen genstand, og proceduren afsluttes.

En klage på grundlag af denne artikels stk. 1, 2 eller 3 afvises, hvis medlemmet indgiver den efter at have anlagt et annullationssøgsmål på grundlag af artikel 263 i TEUF.

7.   Denne artikel finder tilsvarende anvendelse på medlemmers og tidligere medlemmers retssuccessorer.

1.   Når disse gennemførelsesbestemmelser vedrører indgivelse af ansøgninger om godtgørelse eller betaling af udgifter, kan sådanne ansøgninger indsendes i elektronisk form med en digital signatur.

2.   Når disse gennemførelsesbestemmelser kræver fremlæggelse af bilag, kan sådanne bilag fremlægges i form af scannede kopier, forudsat at det pågældende medlem erklærer på tro og love, at de scannede kopier af indsendte bilag er identiske med originalerne.

3.   For at muliggøre kontrol af overensstemmelsen mellem de scannede kopier og de originale bilag opbevarer medlemmerne originalerne indtil den 31. december i det kalenderår, der følger efter det år, hvor anmodningen om godtgørelse blev indgivet.

Parlamentets kompetente tjenestegrene gennemfører et system med stikprøvekontrol for at sikre, at de scannede kopier af bilagene er identiske med originalerne.

1.   Meddelelser fra Parlamentets tjenestegrene i henhold til disse gennemførelsesbestemmelser og omkostningsregulativet kan foretages på en hvilken som helst måde, der sikrer, at fremsendelsen er effektiv, herunder pr. e-mail eller med andre elektroniske midler. For medlemmer anses meddelelser pr. e-mail for at være gyldigt foretaget efter modtagelse af en læsekvittering eller senest fem arbejdsdage efter modtagelse af kvitteringen for levering af e-mailen til deres officielle e-mailadresse i Parlamentet.

2.   Medlemmerne skal med henblik på meddelelser underrette Parlamentet om deres e-mailadresse og deres faste bopælsadresse ved mandatets ophør og derefter hver gang, der sker en ændring heraf, inden for en måned. Det samme gælder for medlemmers og tidligere medlemmers retssuccessorer, som skal underrette Parlamentet om deres e-mailadresse og deres faste bopælsadresse på tidspunktet for successionen og derefter hver gang, der sker en ændring heraf, inden for en måned.

3.   Med henblik på finansforordningens artikel 98, stk. 2, andet afsnit, anses enhver forsinkelse i fremsendelsen fra Parlamentet af en debetnota for at skyldes debitors adfærd, hvis debitoren var underlagt og ikke overholdt nærværende artikels stk. 2.