Powrót na stronę główną portalu EUR-Lex

EUR-Lex Baza aktów prawnych Unii Europejskiej

Powrót na stronę główną portalu EUR-Lex

Ten dokument pochodzi ze strony internetowej EUR-Lex

Aby wyszukać „konkretne wyrażenie”, umieść je w cudzysłowach. Dodaj gwiazdkę (*) w wyszukiwanym terminie, aby znaleźć jego warianty (np. transp*, 32019R*). Użyj pytajnika (?) zamiast konkretnego znaku w wyszukiwanym terminie, aby znaleźć jego warianty (np. „ka?a” umożliwia wyszukanie słów „kara”, „kasa”, „kawa” itp.)
Jak wyszukiwać?
Więcej opcji wyszukiwania znajdziesz Wyszukiwanie zaawansowane
Jesteś tutaj

Dokument 62017CN0493

Sag C-493/17: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverfassungsgericht (Tyskland) den 15. august 2017 — Heinrich Weiss m.fl.

EUT C 402 af 27.11.2017, str. 9—11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

27.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 402/9

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesverfassungsgericht (Tyskland) den 15. august 2017 — Heinrich Weiss m.fl.

(Sag C-493/17)

(2017/C 402/11)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverfassungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Heinrich Weiss, Jürgen Heraeus, Patrick Adenauer, Bernd Lucke, Hans-Olaf Henkel, Joachim Starbatty, Bernd Kölmel, Ulrike Trebesius, Peter Gauweiler, Johann Heinrich von Stein, Gunnar Heinsohn, Otto Michels, Reinhold von Eben-Worlée, Michael Göde, Dagmar Metzger, Karl-Heinz Hauptmann, Stefan Städter, Markus C. Kerber m.fl.

Sagsøgte: Bundesregierung, Bundestag, Den Europæiske Centralbank og Deutsche Bundesbank

Præjudicielle spørgsmål

1)

Er Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/774 af 4. marts 2015 om et program til opkøb af den offentlige sektors aktiver på det sekundære marked (ECB/2015/10) (1) som ændret ved Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/2101 af 5. november 2015 om ændring af afgørelse (EU) 2015/774 om et program til opkøb af den offentlige sektors aktiver på det sekundære marked (ECB/2015/33) (2), ved Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/702 af 18. april 2016 om ændring af afgørelse (EU) 2015/774 om et program til opkøb af den offentlige sektors aktiver på det sekundære marked (ECB/2016/8) (3) samt ved Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/1041 af 22. juni 2016 om belånbarheden af omsættelige gældsinstrumenter udstedt eller fuldt ud garanteret af Den Hellenske Republik og om ophævelse af afgørelse (EU) 2015/300 (ECB/2016/18) (4) henholdsvis den måde, hvorpå den gennemføres, i strid med artikel 123, stk. 1,TEUF?

Er det navnlig i strid med artikel 123, stk. 1, TEUF, når, under programmet til opkøb af den offentlige sektors aktiver på det sekundære marked (PSPP),

a)

der meddeles detaljer om opkøbene på en måde, som på markederne skaber faktisk vished for, at Eurosystemet delvis vil købe obligationer, som medlemsstaterne udsteder?

b)

der heller ikke efterfølgende bekendtgøres detaljer om overholdelsen af mindstefristerne mellem udstedelsen af et gældsværdipapir på det primære marked og opkøbet af det på det sekundære marked, og en domstolskontrol heraf således ikke er mulig?

c)

samtlige opkøbte obligationer ikke bliver solgt igen, men beholdes indtil deres udløb og dermed tages ud af markedet?

d)

Eurosystemet erhverver omsættelige gældsværdipapirer med negativ effektiv rente til pålydende værdi?

2)

Er den i første spørgsmål nævnte afgørelse i hvert fald i strid med artikel 123 TEUF, når dens videre gennemførelse i betragtning af ændrede betingelser på de finansielle markeder, navnlig som følge af knaphed på obligationer til opkøb, kræver en stadig lempelse af de oprindeligt gældende opkøbsregler, og de grænser for et obligationsopkøbsprogram som PSPP, som er fastlagt i Domstolens retspraksis, mister deres virkning?

3)

Er Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/774 af 4. marts 2015 i sin aktuelle affattelse, som er nævnt i første spørgsmål, i strid med artikel 119 og artikel 127, stk. 1 og stk. 2, TEUF, samt artikel 17-24 i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, idet den går ud over det mandat for Den Europæiske Centralbank vedrørende den monetære politik, som er fastsat i disse forskrifter, og derfor griber ind i medlemsstaternes kompetence?

Er der navnlig tale om en overskridelse af Den Europæiske Centralbanks mandat derved, at

a)

den i første spørgsmål nævnte afgørelse på grund af PSPP-programmets volumen, som den 12. maj 2017 udgjorde 1 534,8 mia. EUR, i væsentlig grad påvirker medlemsstaternes refinansieringsbetingelser?

b)

den i første spørgsmål nævnte afgørelse i betragtning af den under a) nævnte forbedring af medlemsstaternes refinansieringsbetingelser og dennes indvirkning på forretningsbankerne ikke kun påvirker den økonomiske politik indirekte, men de objektivt observerbare konsekvenser også gør det nærliggende at antage, at programmet har en økonomipolitisk målsætning, som mindst er sidestillet med den monetærpolitiske målsætning?

c)

den i første spørgsmål nævnte afgørelse på grund af sin stærke indvirkning på den økonomiske politik er i strid med proportionalitetsprincippet?

d)

det på grund af en manglende specifik begrundelse ikke er muligt i gennemførelsesperioden, som har varet i over to år, at prøve, om den i første spørgsmål nævnte afgørelse fortsat er nødvendig og forholdsmæssig?

4)

Er den i første spørgsmål nævnte afgørelse i hvert fald af den grund i strid med artikel 119 og artikel 127, stk. 1 og stk. 2, TEUF samt artikel 17-24 i protokollen om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, at dens volumen og gennemførelsen af den, som har varet i mere end to år, og de heraf følgende konsekvenser for den økonomiske politik giver anledning til et ændret syn på PSPP-programmets nødvendighed og forholdsmæssighed, og den dermed fra et vist tidspunkt udgør en overskridelse af Den Europæiske Centralbanks monetærpolitiske mandat?

5)

Er den ubegrænsede risikodeling mellem eurosystemets nationale centralbanker i tilfælde af tab på statslige myndigheders og med disse ligestillede udstederes obligationer, som muligvis er indeholdt i den i første spørgsmål nævnte afgørelse, i strid med artikel 123 og artikel 125 TEUF samt artikel 4, stk. 2, TEU, såfremt dette medfører, at det kan blive nødvendigt at foretage en rekapitalisering af nationale centralbanker med budgetmidler?

(1)  EUT L 121, s. 20.

(2)  EUT L 305, s. 106.

(3)  EUT L 121, s. 24.

(4)  EUT L 169, s. 14.

Góra